Din rolle i dit barns læsning

Hvad er dit nytårsforsæt i år?

Måske noget med at blive bedre til at støtte dit barns læsning?

Så har jeg skrevet er blogindlæg til dig.

Dette blogindlæg er nemlig til dig, som gerne vil blive klogere på, hvad du betyder i forhold til dit barns læsning.

Du har nemlig en kæmpe betydning for, hvordan dit barn lærer at læse og hvor glad dit barn bliver for det. Når du læser blogindlægget, så vil du sikkert kunne genkende dig selv i nogle af eksemplerne 😉

Det er mit dybeste ønske, at du bruger disse genkendelser til at se de steder, hvor du kan blive endnu bedre til at støtte dit barn i at lære at læse. Du må ikke bruge genkendelserne til at ”slå dig selv over i hovedet med”.

Hvis vi gør det, vi plejer at gøre, så får vi de resultater vi plejer at få.

Du læser sikkert med her, fordi du ønsker at ændre på noget. Genkendelserne hjælper dig med at se, hvor du og dit barn kan ændre handlemønster, så læsetræningen bliver både hyggelig og succesrig.

Sæt dig godt til rette og nyd dette blogindlæg. Nu skal det nemlig handle om dig, og hvorfor du er så supervigtig for, at dit barn lærer at læse.

Så til sagen!

Du er som forældre supervigtig for, at dit barn kan lære at læse

Du er supervigtig, ja, måske den allervigtigste person i hele dit barns liv – det ved du måske godt allerede, men er du også klar over, at alle dine holdninger og meninger nærmest bliver direkte overført til dit barn?

Jo, yngre børn er, jo, mere aflæser de kropssprog, følelser og handlinger for at forstå voksne frem for at høre på, hvad der bliver sagt.

Det betyder f.eks.:

  • at når du sukker opgivende inden du skal til at læse en godnathistorie, som du synes er kedelig, helst vil have overstået og ikke gider bruge tid på at tale om. Ja, så aflæser dit barn dig, og får informationen: læsning er en tidskrævende skal-opgave, som det er dejligt, hvis man kan undgå. Hvis du ikke orker læse godnat-historie en aften, så gør noget andet. Syng en sang, læg dig sammen med dit barn og kig i en billedbog eller bed dit barn fortælle dig en godnat-historie, måske ud fra en bog I allerede har læst mange gange.

  • at når du af og til sætter dig i hjørnet af sofaen og ikke har tid til at besvare dit barns mange spørgsmål, fordi du selv er helt opslugt af en megaspændende krimi eller roman. Ja, så aflæser dit barn dig, og får den information, at læsning er værdifuldt og er en magisk verden, som fanger din interesse. Tro mig, dit barn får lyst til selv at få adgang til den verden, også selvom det kræver hårdt arbejde. Du kan jo også tage dit barn på skødet og sige: Det er superhyggeligt, at du sidder her hos mig, men du skal være stille for jeg koncentrerer mig om at læse – så kan dit barn ovenikøbet mærke den ro læsning giver.

Det jeg prøver at fortælle dig er, at hvis du selv har svært ved at finde glæden og lysten ved at læse frem, så er det svært at give den videre til dit barn, med mindre, at du har taget en beslutning og handler helt bevidst på det.

Modsat hvis du udstråler, at du elsker at læse, så smitter det af på dit barn. Men tager du dig ikke tiden til at læse med dit barn, så ser dit barn slet ikke den side af dig, og bliver derfor ikke smittet af din læseglæde.

Uanset, så kan det være en god ide at kaste et blik på rutinerne omkring dit barns læsetræning, hvis jeres læsetræning ikke giver de resultater, som du ønsker.

Få lavet nogle gode aftaler med dit barn om, hvordan læsetræningen skal foregå. Beslut dig for, hvad du gerne vil ”smitte” dit barn med, og ikke mindst hvad du bestemt ikke vil ”smitte” dit barn med i forhold til læsning. Det er nøglen til at hjælpe dit barn til at lære at læse.

En nøgle, kun du ejer og kan anvende.

Jeg ville elske at høre om dine tanker lige nu. Hvad vil du gerne ”smitte” dit barn med? Og hvordan tænker du, at du kan gøre det? Skriv en kommentar herunder – jeg glæder mig til at læse dine tanker.

Her er de 3 værste fejl, du kan lave, når du læser med dit barn, samt hvad du skal gøre i stedet

Når jeg får nye kunder ind i Læsekarrusellen, så er der virkelig mange forældre som siger:

”jeg ved ikke, om det hjælper, når vi læser sammen. Tit tænker jeg, at det gør mere skade end gavn.”

Det er jo en forfærdelig følelse at have som forældre. Jeg tænker, at der sikkert sidder rigtig mange forældre derude med den følelse, når så mange af mine kunder siger sådan. Måske er du en af dem, som til tider kan komme i tvivl?

De værste fejl du kan lave, er dem, hvor du ubevidst får dit barn til at miste troen på, at det er muligt at lære at læse. Det sker helt ubevidst for dig, ellers ville du jo have gjort noget andet.

Når jeg nu om lidt fortæller dig om de 3 værste fejl, så kan du sikkert godt genkende nogle af dem.

Lad vær med at tænke: ”Åh, nej, nu ødelægger jeg mit eget barns mod på at lære at læse!”

Jeg fortæller dig det netop, fordi du så kan blive bevidst om de ubevidste handlinger, og dermed kan ændre dem.

Så lov mig, at du vil tænke: ”Fedt, nu ved jeg, hvordan jeg kan få mit barn til at tro på, at selvfølgelig er det muligt at lære at læse!”

Er du klar?

Så kommer de her – løsningen kommer bagefter – den er lige vigtig!

De 3 værste fejl du kan lave, når du læser med dit barn:

1. Skælde ud på dit barn, over at nogle ord er svære at læse eller at huske.

Måske kender du sætningen:

Her tolker dit barn let dine ord som: ”Jeg er sikkert så dum, at jeg ikke kan huske ordene udenad”. Der bliver plantet negative følelser i forbindelse med læsning i dit barn, og dit barn mister troen på, at det er muligt at lære at læse.

Tydeligvis ved dit barn ikke hvad der står, ellers var ordet nok blevet læst med det samme. Det handler om din frustration 😉

2. Presse dit barn til at læse en tekst, som er for svær.

Måske kender du det med, at , du sidder og keder sig, og dit barn får intet ud af teksten, fordi det hele er blevet hakket i stykker.

Når dit barn læser sådan, så er teksten for svær, og dit barn får intet ud af indholdet. Det bliver bare lange rækker af ord. Hvis du er heldig, så kan dit barn bruge billederne til at forstå teksten.

Dit barn tolker situationen som: ”Det her giver ingen mening, og det er hårdt arbejde, det kan jeg ikke, og det gider jeg ikke at lære.”

3. Ikke have tid til at læse med dit barn.

Måske kender du det med, at I får glemt at læse dagligt, eller at læsetræningen lige må stoppes ind i hullerne i dit program:

Når du har travlt eller er stresset, så kan dit barn ikke finde ro til at forbyde sig, fordi stress/fortravlethed smitter. Bare rolig, jeg beder dig ikke om at finde mere tid 😉

Så kører den negative spiral: Dit barn kan ikke koncentrere sig om læsningen, dit barn forstyrre sig selv i læsningen for at holde øje med tiden og dig, så er det sværere at læse, og teksten bliver usammenhængende og svær at forstå.

Dit barn tolker situationen som: ”Vi har travlt, så nu skal jeg skynde mig at vise mor/far, hvor dygtig jeg er.” Men det ender med et nedslået barn, som opdagede, at læsning var svært, og som ikke fik ros af sine forældre. Et barn som konkluderer: ”Jeg kunne ikke det, jeg troede, så jeg er dårlig til at læse. Jeg får det sikkert ikke lært.”

Nu ved du, hvordan du identificerer de 3 værste fejl, du kan lave, når du læser med dit barn. Når du begynder at kunne se dine egne fejl, så kan du gøre noget for at ændre på det.

Bemærk lige, at i alle 3 situationer tænker du som forældre sikkert, at du hjælper dit barn med læsningen eller hepper på dit barn, men det giver lige præcis den modsatte effekt, derfor er det vigtigt at blive bevidst om, hvad der sker – hvorfor læsningen løbet af sporet.

Nu vender vi bøtten!

Her kommer så det du skal gøre i stedet:

1. I stedet for at skælde ud eller blive irriteret på dit barn over læsningen, så ved du nu, at din tålmodighed og positive tilgang til læsningen er altafgørende, for dit barns mod på at lære at læse. Hvis du kan mærke, at du bliver irriteret, så tæl til 10, hent en kop kaffe eller noget andet, som lige kan aflede dig, så du hurtigt kan vende tilbage og være der for dit barn. Nogle gange tager det altså 1000 gentagelser, før et ord kan huskes udenad.

2. I stedet for at lade dit barn læse en alt for svær tekst, så hjælp med at få teksten forstået. Du kan f.eks.:

  • Genlæse hver sætning, så teksten giver mening for dit barn. Du læser sætningen efter dit barn.

  • Snakke med dit barn om teksten, så du sikre dig, at det giver mening – kig gerne på billederne

  • Læse hele teksten op for dit barn, så dit barn oplever, at teksten kan give mening

3. I stedet for at have for lidt tid til at læse med dit barn, så tilpas tekstmængden til den tid I har. Du kan f.eks. sige: ”I dag har jeg kun lige 5 minutter til at læse med dig, så derfor skal du kun læse 2 sider i bogen.” Så har du taget ansvar for jeres begrænsede tid, og dit barn kan se, at der er tid nok til at gøre sig umage med læsningen.

Op med armene!

YES, nu ved du, hvordan du kan få dit barn til at tro på, at selvfølgelig er det muligt at lære at læse!

Det er ofte små men vigtige ændringer, der skal til for at ændre hele barnets oplevelse af, at læsning er umuligt at lære. Jeg håber, du tager dig tid til at prøve ideerne af 😊

Hvis du vil lære endnu mere, så kan jeg anbefale dig at købe mit onlinekursus til forældre med børn i 0. – 2. klasse, hvor jeg selvfølgelig går endnu mere i dybden med, hvordan du skaber de allerbedste vilkår for, at dit barn lære at læse.

Lige nu sælger jeg onlinekurset med rabat for bare 499,-kr, og så får du ovenikøbet en ½ times personlig vejledning med mig oven i hatten, så du ikke står alene i processen

(normalprisen er 749,-kr for kurset + 499,-kr for ½ times vejledning. I alt 1248,-kr)

I over 20 år har jeg undervist i læsning, og jeg ved, at du som forældre har nøglen til at hjælpe dit barn til at lære at læse. Du skal bare lære hvordan.

Derfor har jeg lavet dette onlinekursus til dig, som har et barn i 0. – 2. klasse, så du kan blive klædt godt på til at hjælpe dit barn effektivt videre med sin læsning. Du er klar til at tage de første skridt på jeres nye vej ind i læsningen allerede efter 15 minutters undervisning.

Jeg mener, at alle forældre skal have en fair chance for at hjælpe deres eget barn med at lære at læse.

Det koster alt for meget energi og dyrebar tid for både dig og dit barn, når læsetræningen går i hårdknude.

Hvis du er klar til at lære, hvordan du skal læse med dit barn, så læsetræningen bliver både hyggelig og effektiv, så klik og bestil kurset på knappen lige herunder

Du modtager kurset på mail med det samme.

Brug rabatkoden: ”LÆSE”, så få du hele kurset samt ½ times personlig vejledning med mig for kun 499,-kr

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
Til dig der ønsker mere støtte til dit barns læsning, end skolen kan tilbyde lige nu!
Du lærer også, hvordan du bedst hjælper dit barn med læsningen.

Vejlevej 21, 8722 Hedensted, mobil: 2070 5577, www.læsekarrusellen.dk, mail: kristina@laesekarrusellen.dk

  • Facebook Social Icon