
Efter mange overvejelser om, hvilket navn mit firma kunne have, vågnede jeg pludselig en nat og vidste, at navnet skulle være:
Læsekarrusellen
For mig ligger der mange ting gemt i navnet:
-
Det handler om læsning
-
Karrusellen, associerer jeg med børn, familiehygge, sjov og at afprøve grænser
-
Det er også et ord, som "ligger godt i munden"
-
Vigtigst af alt, så kan man tage alle de ture i en karrusel, som man har lyst til
Heri ligger en stor del af konceptet for Læsekarrusellen. Det skal være sådan, at det står enhver frit for, hvor mange "ture" man tager i Læsekarrusellen. Alle forløb afsluttes, så man selv tager stilling til, om man ønsker flere "ture" her og nu, senere eller ønsker at stoppe sit individuelle forløb.