DSC03289.JPG

Har dit barn læsevanskeligheder?

 

Er du i tvivl, om dit barn læser hurtigt og godt nok? Og om det får nok ud af læsningen?

Så er du ikke alene. Rigtig mange forældre er usikre på, om deres barn læser godt nok. Og det kan have store konsekvenser for barnet, hvis det kommer bagud med læsningen. Gode læseevner giver glade børn.

Omvendt kan læsningen sætte sig på selvværdet, hvis det bare ikke kører, som det skal. Derfor er det også en god idé at tage et temperaturtjek på læsningen derhjemme. Og der er hjælp at hente.

Hvis du gerne vil vide, om dit barn læser godt nok, er i læsevanskeligheder eller blot har brug for et læseboost, så har du flere muligheder for at finde ud af det og eventuelt få hjælp.

 

Først og fremmest kan du tage en snak med dit barns lærer, hvor I taler om, hvordan det går med læsningen, og hvordan dit barn har det med at læse. Hvis det ikke hjælper, eller du stadig er usikker på, om dit barn læser på et niveau, der passer til dets klassetrin, så kan du med fordel gå et skridt videre.

 

Du kan downloade min guidede læsetest her:

På kun 5 minutter får du et rigtig godt overblik over, om dit barn er i læsevanskeligheder, og hvad der kan være dit næste skridt for jer. Når I har lavet læsetesten derhjemme har I helt sikkert fået en idé om, hvordan det går med læsningen hjemme hos jer.

 

Skulle I være kommet skævt fra start, være gået i stå eller have mistet motivationen? Så fortvivl ikke, for det kan I heldigvis lave om på.

Hvornår er der tale om læsevanskeligheder?

 

Der er først grund til alvorlig bekymring, hvis dit barns læseudvikling går i stå eller går tilbage. Så har dit barn behov for hjælp med det samme.

 

Jeg beskriver det oftest sådan:

Hvis den naturlige læseudvikling er som at klatre op ad en stige, så skal vi forestille os, at barnet, som har svært ved at komme videre i sin læseudvikling, er kommet til at træde ved siden af stigen med den ene fod.

 

Det betyder, at barnet ikke uden hjælp kan komme videre op ad stigen. Barnet har brug for hjælp til at få foden tilbage på stigen, så det kan kravle videre op mod toppen.

 

I overført betydning betyder det, at et barn, som sidder fast i sin læseudvikling, har brug for hjælp. Vi kan ikke bare vente på, at barnet måske får lært det senere, eller at barnet måske bare er lidt langsomt til at komme videre.

 

Barnet skal have hjælp. Jo hurtigere hjælpen gives, des lettere finder barnet tilbage på sporet og des færre ar på sjælen, læseglæden og læringslysten giver det.

Er du klar til at få min hjælp?

Få en GRATIS og helt uforpligtende læsevurdering og få vished om dit barns læsepotentiale.